Den danske maskinindustri står over for en dybtgående dobbelt udfordring, som har stor indflydelse på indkøbsprocessen for automatisering. Den første er den akutte mangel på kvalificeret arbejdskraft; der forventes en mangel på næsten 100.000 uddannede arbejdere i 2030, hvilket er en alvorlig trussel mod produktionskapaciteten og innovationstempoet. Denne mangel på arbejdskraft tvinger indkøbschefer til at vælge fleksible automatiseringsløsninger – såsom samarbejdende robotter (cobots), droner og AI-systemer – der effektivt supplerer den menneskelige kapital uden at forstyrre de eksisterende arbejdsprocesser.

Samtidig finder indkøbsbeslutninger sted inden for en kompleks og konstant skiftende lovgivningsmæssig ramme. Vigtige rammer som EU’s AI Act stiller strenge krav til gennemsigtighed og risikostyring for AI-integrerede automatiseringsteknologier, mens Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der træder i kraft i 2025, kræver omfattende bæredygtighedsrapportering, der påvirker leverandørvalg og systemkrav. Derudover håndhæver Danmark overholdelse af EU’s dronestrategi 2.0 med strenge operationelle krav til brugen af droner i logistikken, herunder godkendelser til Beyond Visual Line of Sight (BVLOS) fra 2026 – afgørende for lagerautomatisering. EU’s opdaterede maskinforordninger (2023/1230) stiller også yderligere krav til certificering og CE-mærkning, hvilket gør leverandørvurderingen endnu strengere.

Denne kombination af knappe menneskelige ressourcer og strenge regler bestemmer indkøbsstrategien. Lederne er tvunget til at vælge teknologier, der hurtigt giver et påviseligt investeringsafkast (ROI), samtidig med at de fuldt ud overholder love og regler og integrerer bæredygtighedskrav. Robotics-klyngen i Odense, der er globalt anerkendt med mere end 300 robot-, drone- og automationsvirksomheder og næsten 20.000 ansatte, illustrerer denne spænding mellem muligheder og kompleksitet. Klyngens styrker – såsom Universal Robots’ ekspertise inden for cobots og Mobile Industrial Robots’ avancerede autonome platforme – tilbyder indkøbsteams et afgørende økosystem til at finde kompatible, topmoderne løsninger, der er optimeret til dansk maskinteknik.

Effektiv sourcing i denne sammenhæng kræver en fleksibel fortrop, der forudser lovændringer tidligt, integrerer compliance-kontrol tidligt i sourcingprocessen og afbalancerer bæredygtighedskrav som f.eks. reduktion af CO2-aftryk i hele livscyklussen med driftsmæssige behov. Denne strategiske tilpasning beskytter forsyningskæderne og den operationelle smidighed på trods af personalebegrænsninger og positionerer producenterne til succes i Danmarks krævende økonomiske og lovgivningsmæssige landskab.

Den danske fremstillingssektor står over for en betydelig mangel på arbejdskraft på trods af en robottæthed, der er højere end EU-gennemsnittet (omkring 270 robotter pr. 10.000 arbejdere sammenlignet med 180 i EU). Manglen på arbejdskraft er særlig akut i Odenses robotklynge, hvor 78 % af virksomhederne rapporterer, at de har svært ved at finde kvalificeret personale, hvilket får dem til at tiltrække internationale talenter.

Håndtering af mangel på arbejdskraft med målrettet automatisering

Indkøbschefer bør derfor fokusere på automatiseringsteknologier – især samarbejdende robotter (cobots) – som arbejder sikkert sammen med menneskelige medarbejdere, samtidig med at de giver fleksibilitet til at håndtere produktioner med stor variation og lav volumen. Sådanne tilpasningsdygtige løsninger er afgørende for at reducere afhængigheden af den knappe faglærte arbejdskraft og samtidig bevare produktionens smidighed.

Krav om hurtig og målbar ROI under budgetpres

Kapitaludgifter skal være strengt begrundet i hurtige, målbare afkast. Indkøbsbeslutninger vil prioritere teknologier, der giver en tilbagebetalingsperiode på mellem 18 og 24 måneder. For eksempel opnåede en dansk producent en ROI på 16 måneder ved at integrere UR-cobots med OnRobot-gribere, hvilket førte til en betydelig reduktion af omstillingstider og øget gennemløb uden at øge arbejdsstyrken.

At navigere i en streng og lagdelt lovgivningsmæssig ramme

Den nyligt indførte EU AI Act kræver gennemsigtighed, risikovurdering og styring af AI-drevne kvalitetssikrings- og proceskontrolsystemer. Samtidig pålægger CSRD detaljeret bæredygtighedsrapportering fra 2025, hvilket påvirker leverandørvalg og produktspecifikationer. Droneoperationer skal overholde EU’s dronestrategi 2.0, herunder krav om BVLOS-godkendelser, som er afgørende for lager- og logistikautomatisering. Derudover opretholder EU’s maskinforordning 2023/1230 opdaterede CE-mærkningskrav og overensstemmelsesvurderinger for integration af udstyr.

Integrering af bæredygtighedsforpligtelser med robuste forsyningskæder

Bæredygtighedskriterier får en stadig større rolle inden for indkøbskriterier. Danske producenter skal evaluere leverandører på vugge-til-port CO₂-data og kompatibilitet med infrastruktur for vedvarende energi. Eksempler er MiR’s aluminiumschassis, der reducerer udledningen med 18%, og ABB’s implementering af udstyr, der udelukkende kører på grøn elektricitet.

Indkøbscheferne i Odenses maskintekniske økosystem fokuserer på at vælge fleksible, omkostningseffektive teknologier, problemfrit integrere sikkerhedsforanstaltninger, fremme bæredygtighed og intensivere samarbejdet med leverandører for at understøtte langsigtet driftskompetence.

Optimering af teknologivalg og økonomiske resultater

Modulære cobots til high-mix-produktion: Universal Robots’ UR20-cobot, der er udstyret med kraft-moment-sensorer, som kan opgraderes på stedet, og adaptive gribere, giver mulighed for hurtige produktskift og minimal nedetid i specialiserede værksteder.

Autonome mobile robotter (AMR’er) og AI-drevne lagerdroner: Mobile Industrial Robots (MiR) tilbyder AMR’er med en navigationsnøjagtighed på mindre end 10 cm over private 5G-netværk, integreret med SAP Extended Warehouse Management til just-in-time-logistik.

Edge AI til overvågning af kvalitet og effektivitet i realtid: Arla Foods bruger edge AI-computersyn, der optager 120 billeder i sekundet til at opdage uregelmæssigheder på påfyldningslinjen, hvilket har ført til en reduktion på 7 % i produktspild.

Robotics-as-a-Service (RaaS) og fleksible finansielle modeller: OnRobots DLOY-platform kombinerer hardware og analyse gennem operationelle leasingaftaler, hvilket reducerer de indledende investeringer med omkring 60 % og forbedrer budgetkontrollen.

Problemfri integration af compliance i indkøbsprocesser

AI-dokumentation i henhold til EU’s AI-forordning: Der kræves gennemsigtighedsrapporter, risikovurderinger og dokumentation for AI-design med begrænset risiko.

Bæredygtighedsdata i henhold til CSRD: Cradle-to-gate CO₂e-emissioner, energiforbrug og leverandørers bæredygtighedscertifikater skal være gennemsigtige.

Verifikation af CE-mærkning og EU-maskinforordning: Opdaterede tredjepartscertifikater og komplette tekniske filer er obligatoriske i henhold til forordning 2023/1230.

Dronegodkendelse i henhold til EU Drone Strategy 2.0: Supplier Authorisation Information Level (SAIL) III og operatørlicenser til BVLOS-operationer er påkrævet.

Desuden kan indkøbsteams udnytte offentlige tilskudsordninger som Innobooster og grønne lån fra EU’s genopretningsfond til at reducere omkostningerne til overholdelse af reglerne.

Bæredygtighed som en strategisk indkøbssøjle

Gennemsigtighed i leverandørernes livscyklusemissioner: CO₂e-rapportering fra vugge til port i overensstemmelse med GHG-protokollen er afgørende. MiR’s chassisdesign i aluminium reducerer udledningen med 18 %.

Teknologisk tilpasning til dansk vedvarende energi: Udstyr optimeret til grøn energi – som ABB’s implementering hos Novo Nordisk med en CO₂e-reduktion på 44 % pr. enhed – giver en konkurrencemæssig fordel.

Bæredygtige KPI’er i leverandørvurdering: Energieffektivitet, genanvendelighed og cirkularitet i RFP’er tilskynder til miljøvenlige innovationer.

Udvikling af leverandørpartnerskaber med fokus på kompetencer og forandringsledelse

Samarbejde med indlejret træning og opkvalificering: Robotakademiet på Syddansk Universitet tilbyder integreret operatørtræning, som reducerer modstanden mod indførelse og øger produktiviteten.

Præference for leverandører af nøglefærdige løsninger: Leverandører med fuld eftersalgssupport og kompetenceopbygning reducerer implementeringstiden og øger ROI-forudsigeligheden.

Start pilotprojekter med modulære cobots og cloud-analyse

Indkøbschefer rådes til at starte små pilotprogrammer med modulære cobots, f.eks. modeller med sensorer, der kan opgraderes på stedet, og adaptive gribere. Ved at integrere cloudbaseret analyse kan overvågning og datadrevet indsigt optimere gennemstrømningen og opretholde driftsfleksibilitet i lyset af arbejdskraftbegrænsninger.

Trinvis implementering af droner

I betragtning af EU’s dronestrategi 2.0 og BVLOS-kravene fra 2026 er en trinvis udrulning af droner afgørende. Indkøbsteams bør vente med at indføre droner i stor skala, indtil leverandørerne kan fremvise fuld certificering og operatørtilladelser for at mindske de operationelle og juridiske risici.

Streng integration af compliance- og bæredygtighedskriterier i RFP’er

Indkøbsdokumenter skal indeholde gennemsigtighedsrapporter, risikovurderinger i henhold til EU AI Act, vugge-til-port-kulstofaftryk og bæredygtighedscertificeringer i henhold til CSRD, aktuelle CE-mærkninger fra forordning 2023/1230 og SAIL III-bekræftelser for droner som bindende vurderingsfaktorer.

Udnyt synergier i Odenses økosystem for robotteknologi og offentlig finansiering

Aktivt samarbejde i Odense-klyngen øger adgangen til innovative teknologier. Indkøbschefer bør bruge tilskud som Innobooster og lån fra EU’s genopretningsfond til at reducere F&U- og opskaleringsomkostninger og styrke forhandlingspositioner.

Repositioner indkøb som strategisk ESG-driver

Det er vigtigt at positionere indkøb som en drivkraft for ESG-initiativer. Leverandørevalueringer bør understøtte scope-3-emissionsreduktioner og være i overensstemmelse med organisationens low-carbon branding, hvilket sikrer bæredygtige automatiseringsinvesteringer.